Champagne
Kort og godt om champagne
Champagne er meget mere end glimmer, glamour og overklasse. Begrebet og traditionen champagne dækker over en igennem flere hundrede år forfinet teknik, der ved et tilfælde er blevet en af Frankrigs største eksportindustrier. Denne artikel vil handle om historien bag, teknikken, samt nogle af de mange myter, der gennem mange år har gennemsyret vinkældrene i Reims.
Hvem fandt på champagne?
Vi ved fra historiebøgerne, at Ruinart åbnede verdens første dedikerede champagne-hus i 1729. Det betyder imidlertid ikke, at de også fandt på teknikken bag. Faktisk tyder alting på, at selve ’teknikken’ bag fremstilling af mousserende vin, opstod som et problem snarere end en ny måde at fremstille vin på. Dom Pérignon, som nogle måske kender, havde gennem det tidlige 1700-tal nemlig store problemer med vin, der pludselig begyndte at gære igen, hvilket ofte fik hvidvinen til at gå til grunde, eller de skrøbelige vinflasker til at springe i stykker. Dog fandt man ud af, at produktet af den ødelagte hvidvin – det vi i dag kender som champagne – var ganske velsmagende, hvilket fik et væld af vingårde i Reims-omegnen til at ligge produktionen om, og satse alene på fremstilling af champagne.
Hvordan fremstilles champagne?
Al vin skal gære, for at opnå alkoholindhold og den karakteristiske smag. Med mousserende vine, som champagne handler det egentlig bare om at lade gæringen foregå over en længere periode, hvorefter der på et tidspunkt vil opstå et naturligt gasindhold, som får vinen til at boble. Nogle af de parametre, som producenterne af champagne har at skrue på er dels druerne, vinen laves på, dels hvor lang tid, den får lov at gære og dels hvor meget gær og sukker, der tilsættes i løbet af gæringsprocessen. Om der er særlig stor reel forskel på de forskellige producenters champagner, skal vi ikke kunne sige, men det er stensikkert, at etiket og producent spiller mere ind, end det gør ved traditionelle vine. Champagnehuse som Moët & Chandon og Dom Pérignon lever for eksempel højt på deres brand og image, samt deres nærmest uhyggeligt høje priser, som nogle kredse ynder at manifestere deres magt og vælde igennem.
Den gule enke
Udover munken Dom Pérignon, der af mange opfattes som en af foregangsmændene for og ophaverne til selve teknikken bag champagne og mousserende vine generelt, er den gule enke en af de mest kendte personer, i den myteomspændte champagne-verden. Historien om hende er ganske flygtigt, at hun blev enke og alene-mor allerede som 27-årig, og at hun revolutionerede selve fremstillingsprocessen af champagne. Dengang havde man nemlig det problem, at der samledes en masse bundfald i flaskerne, som ødelagde smagen. Hun fandt nemlig på, at sætte flaskerne til gæring i et stativ, vende dem jævnligt og til sidste stille dem med proppen ned ad, hvorefter hun frøs toppens indhold til is, og kunne fjerne alt overskydende bundfald, uden at ødelægge flaskens indhold ved iltning. Hendes champagne sælges stadigvæk i dag – under navnet Veuve Cliquot Ponsardin.