Kort og godt om øl

Vi danskere drikker, lige meget hvordan vi vælger at se på det, mere øl end de fleste. For at sige det ligeud elsker vi øl. Og som med så mange ting vi elsker, har vi nærmest gjort det til en dansk opfindelse, men intet kunne være mere forkert. Vidste du for eksempel, at de gamle egyptere var de første ølbryggere, eller at vi danskere primært begyndte at drikke øl til middag, fordi postevandet før i tiden var udrikkeligt?

Øllets historie

De fleste kloge hoveder er enige om, at de første seriøse ølbryggere var de gamle egyptere. Selve gærings-metoden går sikker meget længere tilbage, da nærmest alting naturligt gærer i varme omgivelser, men egypterne var de første til at brygge ’øl’ på blandt andet dadelsaft og forskellige urter. I Danmark er det faktisk først omkring bronzealderen, vi begynder på det øl-drikkeri, vi senere er blevet så kendte for. Dengang lignede det dog – indholdsmæssigt – meget mere mjød, som de gamle vikinger yndede at drikke. Og der er nok af bevis fra fortiden, når det kommer til vores forfædres store forbrug af øl. Blandt andet fandt man ved mose-liget Egtvedpigen en dunk med en form for simpel øl-drik, der blandt andet indeholdte honning, tyttebær og hvede. Også den nordiske gud Odin har igennem historien fået et ry som en øl-connoisseur af de store.

Det er faktisk gået ned ad bakke

Selvom vi drikker meget mere øl end de fleste andre folkeslag her i Danmark, skal vi over 400 år tilbage i tiden, for at finde vores ’peak’ i drikkeri. Dengang drak både børn og voksne enorme mængder øl til måltiderne, højest sandsynligt fordi drikkevandet dengang var nærmest udrikkeligt.  Dernæst er øl meget billigt at producere, og derfor blev det hurtigt populært blandt de lavere sociale lag, der ofte havde brug for eller lyst til at ’drikke’ sig væk fra hverdagens skærmydsler og problemer.

De drak overgærdet øl

De øl vi drikker i dag er ingrediensmæssigt ikke langt fra det, vi har drukket de sidste 4-500 år. Det er først når vi kigger på forarbejdelsesprocessen, at vi finder de store forskelle. Hvor vi i dag har hang til øl, der er lige på toppen af gæringsprocessen, yndede man før i tiden at lade øllet gære, indtil det nåede en form for syrlig, overgæret smag. Denne form for øl drikker man stadigvæk i store dele af verden, blandt andet i Storbritannien, hvor man traditionelt er glad for det mørke, stærke øl.

Nutidens øltraditioner

Især mikrobryggeriernes specialøl har opnået stor succes her i landet, de seneste år. I takt med forbrugsfestens stigende efterspørgsel på personlige luksus-varer er antallet af små bryggerier eksploderet på landsbasis. I dag er udvalget af øl større end nogensinde, og det ser umiddelbart ikke ud til at tage nogen ende. Blandt de større spillere på markedet sidder Carlsberg i øjeblikket på noget, der kunne ligne et monopol, med over 50 % af markedet for øl i Danmark.